Hvad er en hammertå?
Hammertæer opstår som regel pga. forkert fodtøj. Det kan være for smalle sko, som presser tæerne sammen, eller det kan være sko uden fast hælkappe, hvorved tæerne vil krumme for at holde skoen på plads. En anden årsag kan være, at 2. tå er længere end storetåen og man derved køber fodtøj målt efter storetåen. Ovenpå leddet ved en hammertå kan der opstå gener i form af hård hud og ligtorne. Fælles for begge er, at det opstår pga. huden bliver udsat for øget friktion, tryk og pres fra skoens overlæder.